Sørg for at holde boligen tør. Så kan du i de fleste tilfælde undgå skimmelsvamp.
2. LUFT UD
Husk at lufte ud med gennemtræk to til tre gange dagligt i 5-10 minutter. Vær ekstra omhyggelig med udluftning på badeværelset og i køkkenet.
3. BRUG EMHÆTTE
Brug altid emhætten, når du laver mad, og tjek, at udsugning og aftræk virker som de skal.
4. TØR TØJ UDENFOR
Hæng dit tøj til tørre udenfor. Alternativt kan du bruge en tørretumbler med kondensvirkning eller aftræk til det fri.
5. TØR OP
Tør altid vægge og gulv af med en skraber eller et håndklæde efter bad.
6. TJEK AFTRÆK OG VENTILER
Tjek, at friskluftventiler i vinduesrammer og vægge er åbne, og sørg for, at aftrækskanaler og udsugningsventiler fungerer.
7. GØR RENT
Gør jævnligt rent i hjemmet, da skimmelsvampe kan gro i støv, hvis der er for fugtigt.
8. PAS PÅ DE KOLDE YDERVÆGGE
Undgå at stille møbler direkte op ad ydervægge. Med 10 cm afstand kan du sikre luftcirkulation og undgå kondens.
9. HOLD EN JÆVN TEMPERATUR
Hold den samme temperatur i alle rum i hjemmet. Temperaturen bør ikke være lavere end 18 grader.
9. HOLD ØJE MED FUGTSKADER
Sørg for at kontakte ejendomskontoret, hvis der opstår vandskade, så skaden kan blive udbedret hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, kan du læse mere og kontakte os på www.skimmel.dk.