Carlsros historie

Om os

Det areal Carlsro er bygget på, går helt tilbage til 1682, hvor 2 bønder Jochum Sørensen og Laurids Pedersen boede på gården.

​Til gården der blev brugt som landbrugsejendom helt frem til 1951 hørte der ca. 60 tdl. land, hele arealet strækker sig fra Tårnvej mod Øst og ned til Vestvolden mod vest, samt fra Lucernevej mod Nord til Rødovre Parkvej mod Syd.

Gården og det tilhørende areal blev i 1946 erhvervet af Rødovre almennyttige bolig- og byggeselskab, på det tidspunkt var Tårnvej endnu ikke anlagt og hele området lå henlagt som landbrugsejendom. Formålet med erhvervelsen var først og fremmest at sikre areal til en stor samlet boligbebyggelse og dernæst at støtte og stabilisere en aktiv planlægning og udbygning af området.

Området er i den forløbne periode undergået rivende udvikling blandt andet ved gennemførelsen af Tårnvej til Roskildevej, anlæg af tværgående forbindelse til Rødovre Parkvej – og ved opførelsen af første del af Rødovre kommunes centerbebyggelse – Rødovre Rådhus – og endelig derved opførelsen af Carlsro.

Som skrevet blev arealet erhvervet tilbage i 1946, men det var på et sognerådsmøde den sidste dag i august 1951, man blev præsenteret for en fuld udarbejdet plan på bebyggelsen som den ser ud i dag. Der var godt nok tidligere udarbejdet en plan om 5 stk. 10 etagers huse på det store areal, men den måtte opgives. Kollektivbyen Carlsro opdeles i to afsnit, hvoraf første afsnit, der gennemførtes i 1952/53, er de 597 rækkehuse i 5 forskellige typer fra 2 til 4 rum. Andet afsnit, der blev færdig i efteråret 1957, er samlet i en 8 etagers bygning med i alt 270 lejligheder, forskellige erhvervslokaler og supplerende anlæg.

Den overvejende del af boligerne deler sig i følgende 3 hovedtyper, 1 værelses + kammer, 1 værelses + 2 kamre eller 2 værelses + kammer, derudover dog flere varianter blandt andet 6 invalideboliger og en række mindre lejemål til unge enlige.

​Da Carlsro blev opført var det egentlig organiseret som en kollektivbebyggelse, idet der udover de egentlige boliger blev etableret en række fællesanlæg, ligesom der i bebyggelsen blev ydet en vidtgående service. Klub- og selskabslokaler samt beboerhotel skulle sikre et udvidet boligområde ved særlige lejligheder. Kollektivbyen fik egen børneinstitutioner omfattende vuggestue, børnehave og fritidshjem samt ungdomshus. Klubvirksomheder af forskellige art udfoldes i dertil indrettet lokale, herunder den store sportshal i den gamle gård.

Ud fra erkendelsen af, at et stigende antal husmødre også var udarbejdende, blev der indrettet centralkøkken, der leverede såvel daglig som selskabsmad, hel eller delvis færdiglavet til afhentning eller servering i bebyggelsens restaurant. For at sikre økonomisk drift af centralkøkkenet skulle alle Carlsro`s beboere gennem lejeaftale være pligtig til at aftage 5 middagsbilleter pr. måned til en nærmere fastsat pris svarende til sædvanlig betaling for almindelig borgerlig mad. Vaskeproblemet var i Carlsro løst ved indretning af centralvaskeri, hvor beboerne enten selv kunne vaske tøj til hel eller delvis færdigbehandling.

I bebyggelsens foyer blev etableret vidtgående portnerservice, hvor der i øvrigt blev knyttet håndkøbsudsalg, postindlevering, bladkiosk mv. Til sikring af kollektivbyens butiksservice blev der i bebyggelsen indrettet butikker for bager, købmand, slagter, viktualier, fisk og en række specialbutikker. Endvidere blev der indrette lokaler til frisør, sagfører og tandlæger, endvidere blev der indrettet infermeri så en enlig ikke nødvendigvis behøvede at blive hjemme for arbejde hvis et barn blev syg, på første sal i langhuset blev der ligeledes indrettet fødeklinik

Scroll til toppen